Ansvarlig forretning og bæredygtig drift

ESG

NORDIC GLASS REPAIR

Bæredygtighed

Som landets første og førende glaspoleringsfirma har vi en vision om at udvikle vores metoder og procedurer løbende for at bevare denne position.

Vi har i 2025 udgivet vores første impact rapport, hvor vi præsenterer vores indsatser, resultater og fremtidige mål. Det er et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed og en endnu mere ansvarlig virksomhedskultur.

Værdier og ambitioner

Vores arbejde er stærkt forankret i tre centrale værdier:

Troværdighed

Vi respekterer vores kunder, vores kolleger og vores virksomhed – og vores ærlighed er aldrig til forhandling. Åbenhed og integritet er fundamentet for gode samarbejder, og vi siger kun ja til opgaver, vi kan stå 100 % inde for.

Kvalitet

Vi er stolte af vores håndværk. Faglig udvikling og løbende forbedringer er en integreret del af vores hverdag, så vi hele tiden kan levere resultater, der overgår forventningerne.

Bæredygtighed

Vores arbejde med overfladereparationer reducerer behovet for nyproduktion og sparer dermed både CO₂ og værdifulde ressourcer. Vi investerer i udvikling af ydelser og samarbejder, der har en konkret og positiv effekt på klima og miljø.

Læs vores adfærdskodeks – et fælles kompas for hele virksomheden.

Miljø og klima

Vi en naturlig del af den cirkulære omstilling.

Vores ydelser bygger på reparation – og netop derfor er vi en naturlig del af den cirkulære omstilling.

Når vi reparerer glas, metal og poleret sten, forlænger vi materialernes levetid og mindsker behovet for at producere nyt. Det sparer både ressourcer og CO₂.

Nye byggematerialer kræver ofte energitunge processer: udvinding af råmaterialer, forarbejdning og transport, hvilket belaster både klima og miljø. Når vi i stedet reparerer eksisterende overflader, hjælper vi vores kunder med at undgå den belastning – og opnå en mærkbar klimaeffekt.

Vi arbejder løbende med at reducere vores eget klimaaftryk, og gennem en kortlægning af vores scope 1 og scope 2 udledninger vil vi arbejde strategisk med vores indsatser.

Det gode arbejdsliv

Hos Nordic Glass Repair tror vi på, at mennesker trives bedst, når de får mulighed for at bringe hele sig selv i spil. 

 Vi er en lille og nærværende organisation med korte beslutningsveje og stærkt samarbejde på tværs – og det mærkes i hverdagen. Her er ingen langt væk – og alle er kun et opkald væk.

Balance mellem arbejde og privatliv

Vores tekniske medarbejdere har fleksibilitet til at op- og nedskalere deres arbejdstid efter behov, mens det administrative team selv kan tilrettelægge deres uger. Det skaber overskud, arbejdsglæde og plads til livets forskellige faser.

Kompetenceudvikling er et fælles anliggende

Vi investerer løbende i både medarbejdere og ledelse gennem relevante kurser og efteruddannelse. Vores tekniske personale gennemgår sidemandsoplæringsforløb, og efterfølgende vurderes deres kompetencer løbende, hvortil de får tildelt opgaver, der styrker nye kompetencer.

Vi tager sikkerhed og sundhed alvorligt

Gennem en omfattende arbejdsmiljøpolitik og konkrete handleplaner sikrer vi, at alle kommer trygt hjem efter endt arbejdsdag. Vi bruger de nødvendige værnemidler og diskuterer jævnligt hvordan vi kan reducere risici og optimere vilkår.

Læs vores adfærdskodeks – et fælles kompas for hele virksomheden.

Værdiskabende samarbejder og udviklingsnetværk

Hos Nordic Glass Repair tror vi på, at de store udfordringer i vores tid – fra klimakrise til social ansvarlighed – ikke løses i siloer, men i fællesskab. Vi engagerer os derfor aktivt i partnerskaber og netværk, hvor viden, erfaringer og idéer kan udveksles og omsættes til handling.

Uanset om det handler om at udvikle mere klimavenlige løsninger, styrke små og mellemstore virksomheders stemme i den grønne omstilling, eller skabe arbejdspladser med plads til forskellighed, tror vi på, at stærke relationer og fælles ambitioner er nøglen.

Vi deltager i flere inspirerende og værdiskabende netværk med ligesindede virksomheder, hvor vi både giver og får – og hvor vi sammen flytter grænserne for, hvad ansvarlig virksomhedsførelse kan være.

Lad os vurdere opgaven

Lad os vurdere din opgave og fortælle, hvordan du opnår det bedste resultat. Du skal blot udfylde vores kontaktformular så præcist som muligt med:

  • en beskrivelse af omfanget af skaden
  • et eller flere billeder af skaden
  • postnummer for løsning af opgaven
  • evt. facadetegninger ved større opgaver
  • foto af skade

Se også vores salgs- og leveringsbetingelser.
Privat | Erhverv

Adm. Direktør/Teknisk Chef
Theo Langley

Få en vurdering

Hvad ønsker du hjælp til